Ikke set før: Pludselig er der amerikansk stormløb på dansk professorat

Normalt plejer de på DTU at få 100 eller måske 150 ansøgninger til en stilling som den, der netop har været slået op som professor i kemi. Men denne gang har de fået over 250 ansøgninger, og på det tekniske universitet i Lyngby kan de umiddelbart kun finde én forklaring på de mange flere ansøgere. Ifølge rektor Anders Bjarklev er »påfaldende« mange af dem fra USA, og han kan ikke lade være med at sætte det i forbindelse med Trump-administrationens værdikamp inden for blandt andet uddannelse og forskning. Senest har administrationen således stillet Harvard University et ultimatum om at opfylde en lang række krav for fortsat at kunne optage udenlandske studerende, og indtil videre har Trump-administrationen angiveligt enten lukket eller overvejer at lukke for føderal støtte for mere end ti milliarder dollar – cirka 65 milliarder kroner – til uddannelsesinstitutioner. Trump-administrationen lægger også op til mere end at halvere budgettet for den føderale forskningsfond National Science Foundation (NSF) næste år og reducere budgettet for den ligeledes føderale forskningsfond National Institutes of Health (NIH) med 40 procent. America first Som beskrevet i Berlingske har NIH allerede lukket for midler til foreløbig fire forskningsprojekter på Københavns Universitet (KU). Hvilket de på KU blandt andet sætter i forbindelse med Trump-administrationens America First-politik, hvor føderale forskningsmidler først og fremmest skal bruges inden for landets egne grænser. »Vi kan se en overrepræsentation af ansøgere, der sidder i en stilling i en amerikansk sammenhæng,« siger Anders Bjarklev om opslaget med professoratet i kemi: »Vi kan ikke se andet, end at det har noget med situationen i USA at gøre.« Ifølge Anders Bjarklev kan det blandt andet hænge sammen med, at fremtiden for ikke mindst udenlandske forskere i USA bliver opfattet som usikker. Det er en stor beslutning som forsker i USA at søge en stilling i et europæisk land som Danmark, vurderer han. »Typisk ser vi til sådanne stillinger her, at de fleste ansøgere er fra nærområderne Danmark og nabolandene,« forklarer Anders Bjarklev. Han tvivler på, at ansøgerne fra USA er motiverede af penge, for lønnen som forsker i USA er typisk »væsentlig bedre« end i Europa. »God og fin« Rektoren beskriver det pågældende professorat som »spændende«. Men der er ikke et eller andet særligt eller ekstraordinært ved det. Det er, som han siger, en »god og fin stilling inden for et vigtigt område«. »Man skal typisk have omkring 20 års videnskabeligt arbejde bag sig, være anerkendt som underviser og være i stand til at skaffe midler, så på den måde er det et job, som mange ikke vil kunne søge med succes,« forklarer han. Alligevel er der nu den pludselige og store interesse fra et land på den anden side af Atlanterhavet. De bedste universiteter Der er også stor amerikansk interesse for den nye kampagne Science Hub Denmark. Kampagnen skal på vegne af de danske universiteter og med midler fra fonde i en slags charmeoffensiv promovere mulighederne for at forske i Danmark blandt forskere fra »de mest attraktive universiteter« i Europa og Nordamerika. Den bliver administreret af Copenhagen Capacity, og her kan de som beskrevet i Berlingske konstatere, at der på et par måneder fra sidst i februar til sidst i april har været stor amerikansk opmærksomhed på kampagnen. Af cirka 37.000 unikke brugere på hjemmesiden har de 22.000 – altså cirka 60 procent – været fra USA, ligesom godt halvdelen af alle forskere registreret af Science Hub Denmark er fra USA. »Det er bemærkelsesværdigt med den store interesse fra USA lige nu,« lød det i Berlingske fra direktør for Copenhagen Capacity Asbjørn Overgaard. https://www.berlingske.dk/indland/ikke-set-foer-pludselig-er-der-amerikansk-stormloeb-paa-dansk-professorat